MISSION

Præcis som vores kollektioner af baby- og børnetøj er vi ambitiøse og målrettede. Præcis som vores målgruppe vil vi vokse, nysgerrigt udvikle os og bruge vores erfaring til at flytte os.

 

VISION

Som paraply for stærke børnetøjsbrands vil Brands4kids være den foretrukne leverandør af baby- og børnetøj i Europa. 

Den position vil vi sikre os ved kontinuerligt at udvikle produkter med indbygget ansvarlighed og opmærksomhed. Det handler om miljøet, forbrugernes ønsker, krav, internationale trends og tendenser.

Brands4kids rummer mærker, der hver især skal være de små brugeres naturlige valg.

STRATEGI 

Vi har allerede positioneret os som væsentlig leverandør af baby- og børnetøj i høj kvalitet. Den position vil vi kontinuerligt udvikle. Gennem nye koncepter og sortimenter, så vi altid kan levere produkter, som begejstrer og overrasker børn og deres forældre. 

Tilgængelighed er en vigtig del af vores strategi. Vi samarbejder med forhandlere over hele Europa, så forbrugerne ikke skal søge længe for at finde frem til vores nyeste kollektioner.
Vores kollektioner skal også fremover møde børnene, der hvor de er. Tøjet er ligetil med genkendelige temaer, og med præcis de funktionaliteter, der matcher børnenes alder.

MARKEDER

Hele verden er vores legeplads. Det giver os en unik indsigt i kunderne, forældrene og deres børn. Den indsigt bruger vi som udgangspunkt til yderligere udvikling. På områder som design, kvalitet og funktionalitet – til priser i børnehøjde.