Certifikationer

Vi foretager regelmæssige stikprøvekontroller af vores produkter for at sikre kvaliteten og skabe optimal tryghed. For os handler kvalitetskontrol om mere end blot at gå tøjet grundigt efter i sømmene. Vi tager også ansvar for det, man ikke ser med det blotte øje.

Kvaliteten dokumenterer vi i samarbejde med det internationalt anerkendte testinstitut Bureau Veritas. Derudover lægger vi stor vægt på, at vores design også er testet af brugerne, børnene, for at sikre at tøjet holder, hvad vi lover.

Alle vores varer er testet i forhold til REACH-standarderne og i forhold til vores egne standarder for PFC’ere, PFOA’ere og PFOS’er, som ikke alle er EU-regulerede.

Tøjet i vores kollektioner kan være mærket med et eller flere af følgende certificering:

 

 

GOTS

Ønsker du børnetøj med økologi og bæredygtighed i højsædet? Så gå efter det grønne GOTS-logo. GOTS står for Global Organic Textile Standard. Det er udviklet med formålet at sikre internationalt anerkendte og høje kvalitetskriterier indenfor økologisk tekstilproduktion.

Med sine strenge krav blåstempler GOTS-certificeringen en social- og miljømæssig forsvarlig proces. Lige fra fibrene bliver høstet i landbruget til fremstillingen af børnetøjet på fabrikkerne og frem til du, som forbruger står med det i hånden.

 

BIONIC FINISH® ECO

Når du køber overtøj til dine børn, er både kvalitet, og at overtøjet fungerer optimalt i forskellige vejrforhold, vigtigt. For at gøre overtøj vandtæt eller vandafvisende bruger producenterne coating og imprægnering.

BIONIC FINISH® ECO er det internationalt anerkendte symbol på, at imprægneringen er økologisk, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer og er fri for flourstoffer.
BIONIC FINISH® ECO går ikke ud over kvaliteten, da de imprægnerede materialer kan vaskes op til 20 gange uden at påvirke overfladebehandlingen.

OEKO-TEX®

STANDARD 100 by OEKO-TEX® er verdens førende certificering indenfor tekstiler, undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer.
Certificeringen sikrer dig, at dit barn undgår skadelige stoffer, da produkterne er testede og godkendte ud fra de krav, som den internationale organisation bag STANDARD 100 by OEKO-TEX® stiller.

For eksempel krav til indholdet af kemiske stoffer, som mistænkes for at kunne skade helbredet og miljøet.
Kun produkter, der lever op til disse krav, kan bære mærket STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

ORGANIC COTTON

Organic Cotton er bomuld, dyrket efter metoder og med materialer med lavt aftryk på omgivelserne. Der er ikke brugt giftige pesticider, og metoden giver et bedre arbejdsklima for medarbejderne. Bomulden er dyrket og farvet i henhold til GOTS-standarderne.

Recycled 

Vi ønsker at have et større fokus på vores børns fremtid og den jord vi lever på. Vi vil gøre en forskel, ved at genanvende den plastik der ellers ville flyde i vores verdenshave og på den måde reducere miljøspild. Ved at genbruge plastik mindsker vi brugen af råvarer, hvilket betyder – formindsket forurening af luft, vand og jord. Den genanvende plastik omdannes til polyesterfibre, der kan bruges i vores overtøj.